Resumé af
"Juvelerne
i det danske
kongehus"
Bogen giver et indblik i et hjørne af kunsthistorien, som
kun de få ellers har adgang til, nemlig de, der færdes
ved hoffet. Som man kan aflæse stilarter og tidernes
særpræg på ethvert andet genstand, kan man også
på juvelernes udformning, materialer, forarbejdning se tidens
smagsidealer.
De kongelige juveler er det ypperste kunsthåndværk, som
tiden kunne frembringe.
Ved siden af den kunsthistoriske værdi har de kongelige smykker også en historisk - ofte uvurderlig - baggrund. Smykkernes proveniens dokumenterer familieforbindelser mellem de europæiske fyrstefamilier, og ofte er smykkerne eksponenter for højdepunkterne i disse familiers historie. Dette ør også smykkerne uvurderlige efter normal målestok: hvordan skal man f.eks. værdisætte et smykke, der har tilhørt Napoleons hustru, kejserinde Josephine? Man kan gøre stenværdien op, og man kan indregne, hvor populære en stilart eller en bestemt slags smykke er på markedet, men man kan ikke værdisætte, hvor megen merværdi et smykke vil have på markedet ved at have tilhørt kejserinden.
Kongelige smykker har derfor en langt højere værdi, end man kan angive ved en simpel gennemgang af de anvendte materialer.
Bogen tager udgangspunkt i de forskellige kongelige damer og deres juveler. Desuden er der en gennemgang af diademer, colliers, ørelokker, armbånd, ringe, vedhæng og miniaturer.